Generalkonsulatet i Guangzhou aflægger pasbesøg i Hongkong Onsdag, den 4. Oktober 2023.
Der er
begrænsede antal tider, så alle bedes møde op til tiden og ændre eller annullere
tiden så tidligt som muligt, hvis I alligevel ikke kan møde op.
NB: Der er udelukkende tale om indgivelse af ansøgning og optagelse af biometri under pasbesøget. Sagsbehandlingen og dermed også endelig godkendelse foregår som altid gennem Generalkonsulatet i Guangzhou, der er i kontakt med de danske pasmyndigheder.
Informationer om pasansøgning
Der kan kun ansøges om pasfornyelse og førstegangspas under dette pasbesøg. Der kan således ikke ansøges om ekstrapas, pasforlængelse
og provisorisk pas. Hvis du har spørgsmål om ekstrapas, pasforlængelse og
provisorisk pas, er du velkommen til at kontakte cangklbor@um.dk.
Du skal møde op personligt og indlevere pasansøgning ved EU-kontoret i Hongkong.
19/F, St. John's Building
33 Garden Road
Central Hong Kong
Tidsbestilling via ovenstående link er strengt nødvendigt.
Ved indgivelse af pasansøgning skal du medbringe originalt
nuværende pas, en farvekopi af passet og en udfyldt pasformular. - dette gælder både børn og voksne.
Ved ansøgning om pas til børn under 18 år skal begge forældre enten møde op, eller den ene give digitalt samtykke med NemID.
Hvis der er tale om førstegangspas, gælder desuden følgende krav:
- Personligt fremmøde af begge forældre og barn (alternativt digitalt samtykke fra den ene forælder)
- Begge forældres pas samt farvekopier af passene
- Legaliseret fødselsattest og kopi heraf
- Hvis barnet er født før den 1. juli 2014, skal en legaliseret vielsesattest medbringes
Generalkonsulatet henstiller, at kun personer med følgende behov bestiller tid:
- Passet er ved at udløbe (op til 2 år)
- Passet mangler sider (op til 10 sider tilbage)
- Bortkommet pas (medbring politirapport og anden form for identifikation, f.eks. kopi af gammelt pas)
- Beskadiget pas (fx af vand eller slitage)
- Andre særlige årsager
Postforsendelse foregår på eget ansvar
Vi giver dig besked, når vi modtager dit nye pas. På samme tid vil vi bede dig om at sende os dit gamle pas, som vi annullerer og sender tilbage til dig sammen med dit nye pas til adressen, som du har skrevet på ansøgningsformularen.
Postforsendelse fra Generalkonsulatet foregår med SF Express, da dette er den hurtigste metode over grænsen. Postforsendelse foregår på ansøgers eget ansvar. For at få udleveret dit nye pas og det gamle, annullerede pas vil du blive bedt om at betale for porto ved modtagelse. Alternativt kan nye pas afhentes hos Borgerservice i Danmark.
Betalingsinformationer
Gebyr for pasfornyelse og førstegangspas er 1.125 DKK eller 1.055 RMB.
Ansøgningen kan indgives i Hongkong, men Generalkonsulatet kan først påbegynde sagsbehandlingen i systemet, når gebyret er betalt.
Betalingen kan foretages i enten danske kroner eller kinesiske renminbi på vores danske konto (via Udenrigsministeriet) eller kinesiske konto (via Ambassaden i Beijing).
DANSKE BANK (ved betaling i DKK)
2-12 Holmens Kanal
DK-1092 Copenhagen, Denmark
A/C holder: Udenrigsministeriet
Bank: Danske Bank
Sort code: 0216
Kontonummer: 4069172849
Swift-kode: DABADKKK
IBAN: DK09 0216 4069 1728 49
NB: tilføj følgende note/kommentar/reference ved pengeoverførsel
”613014-1-52101-1302-48693”
OG
Send et screenshot/scan af kvitteringen til cangklbor@um.dk
BANK OF CHINA (ved betaling i RMB)
Account Name: Royal Danish Embassy, Beijing
RMB A/C: 333756010020
Bank Name: Bank of China Beijing Embassy Branch
Band Address: No. 5 Sanlitun Road, Chaoyang District, Beijing, China
Swift Code: BKCH CN BJ 110
NB: tilføj hele navnet på pasansøger som note/kommentar/reference ved pengeoverførsel.